Ægte tæpper er lidt ligesom snekrystaller

Betragter man ægte tæpper med et halvt øje, eller et halvt hjerte, ser de ens ud, men i virkeligheden er de vidt forskellige.
Tag et bart trægulv, rul et ægte tæppe ud og pludselig står du med en hel helligdom eller Paradis!

... Lidt som at rulle et landkort ned i geografilokalet for at bringe hele verden med dens forskellighed af historier ind i lokalet, spundet og holdt sammen af millioner af knuder.Tabriz. Ghom. Bidjar... Legender der skal læses. Skrevet med teknisk præcision,  mange farver, streng geometri og nærmest abstrakte mønstre, der bare bryder frem for ens øjne og begynder at leve, næsten som en film.

"På palmetæpper lyseblå..."  er det sådan man synger?
De bedste ægte tæpper har så mange knytninger, at de er lige så hårde som cedertræ...

Anskaffer du ægte tæpper af ordentlig kvalitet, har du tæpper der holder og ældes med ynde - det kaldes patina.
Og så er der alle figurerene...

Krukker, kamme, lamper, søjler og naturligvis alle dyrene fra Noahs Ark, fra papegøjer og påfugle til gazeller og heste. Eller skorpioner. En firkant med ben! Det er en edderkop. Den har en symbolsk betydning, den beskytter mod uheld. En skorpion betyder mod og skarabæen har med evigheden at gøre, spørg bare faraonerne. Der er skilpadder og der er løvehoveder som ligner diamanter og der er  rosetter som utallige smykkesten. Eller fabeldyrene. Drager og fønikser: Nogle knuder i forskellig farve og man har et havuhyre eller fisk i en sø med åkander...

Copyright 2009 "Vejlemark Persiske Tæpper"
Vejlemark
Persiske Tæpper
Vejlemark
Persiske Tæpper
Et herbarium på gulvet!

Tænk!

Bløde uldflader, der gløder i alle farver, rødt og blåt, som i haremskvindernes makeup, eller kejserens gyldne farve, eller profetens grønne. De breder sig ud som en skovbund, eller som en blomstereng. Med roser, nelliker, tulipaner, iriser og lotusblomster i alle deres smukke klassiske persiske former.




Tæpperne